
← POV International13 mei · 1 u 12 min
# 27 Heavy metal-genren i 90'erne, 1993 - Forskelligartede metal-skygger
Året er 1993 og de danske heavy metal-pionerer Mercyful Fate vender tilbage i stor stil, og optræder med de gamle venner i Metallica.
1993 huskes også for en række helt eller delvist nye navne af forskellig art som Entombed, Tool, Type O Negative, Paradise Lost, Clawfinger med flere.
Mange af 70’er og 80’er veteranerne giver også lyd fra sig i året; eksempelvis Aerosmith, Accept, Rob Halford i sit nye band Fight, Deep Purple og Dio.
I denne podcast kan du tage med tilbage til 1993 og alle de forskellige afskygninger af metal og hård rock. Jens "Jam" Rasmussen er studievært og gæstes af ekspert triumviratet Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
Nedslagspunkter:
- En velkommen genopstandelse til Mercyful Fate, der udgiver deres første album i ni år, “In The Shadows”. Denner er tilbage i sit absolutte es, og Steffen Jungersen hører tydeligt, at bandet virkelig mener det med comebacket.
- Lars Ulrich gæsteoptræder på albummet og Mercyful Fate varmer op for Metallica og 27.000 fans på Gentofte Stadion. Denner mindes samarbejdet med Lars Ulrich og genkalder krilleren i maven fra Gentofte.
- Metallica-fans kan også glædes over bandets første live udgivelse, den massive boks “Live Shit: Binge & Purge”, der rummer både lyd og levende billeder.
- Denners gamle makker, Mikkey Dee, debuterer som permanent trommeslager i Motörhead på det gennemførte album “Bastards”. Lemmy og Jungersen jubler om kap.
- Svenske Entombed mikser dødsmetal og rock’n’roll på albummet ”Wolverine Blues”. Anmelderkollegaerne Steffen Jungersen og Thomas Treo tager til bandets koncert i Malmø for at klappe simultant af bandets højeffektive death’n’roll.
- Producer Flemming Rasmussen tager til Tampa, Florida for at producere Morbid Angel-albummet “Covenant”, hvor han også må tørre sved af trommestolen.
- Steffen Jungersen imponeres over Morbid Angel og glædes over Sepulturas energi på scenen og på albummet “Chaos A.D.”.