Michael Ignatieff: Canadas kamp mod Trumps USA handler om landets frihed og overlevelse

Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den canadiske forfatter, filosof og tidligere politiker Michael Ignatieff. Han har været leder af Canadas liberale parti, rektor for Central European University i Budapest og gennem et langt intellektuelt liv skrevet om menneskerettigheder, national identitet og den liberale verdensorden. Og så er han en af de mennesker, Rune Lykkeberg ringer til, når verden pludselig bliver sværere at forstå.

Denne gang handler det om Canada. For landet befinder sig i en situation, der for få år siden ville have lydt absurd: USA's præsident taler åbent om at gøre Canada til den enoghalvtredsindstyvende amerikanske stat, samtidig med at USA fører en handelskrig, der sætter reelt økonomisk pres på sin nærmeste nabo. For canadierne handler konflikten derfor ikke længere bare om toldsatser og handelsaftaler, men om national suverænitet.

Canadas premierminister, Mark Carney, har valgt konfrontationen. Og foreløbig har han befolkningen med sig. Et stort flertal bakker op om, at Canada ikke skal bøje sig for USA, selv om USA er landets suverænt vigtigste handelspartner og har en økonomi mange gange større end den canadiske. Udefra er det let at beundre canadiernes kampvilje. Det sværere spørgsmål er, hvad der sker, når handelskrigens omkostninger for alvor begynder at kunne mærkes.

For regningen bliver ikke nødvendigvis betalt af politikere, kommentatorer og intellektuelle. Den kan ramme industriarbejdere, udsatte forbrugere og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Og historien viser, at inflation, recession og social usikkerhed også kan få voldsomme politiske konsekvenser. Hvor længe kan en national mobilisering holde, hvis prisen for den bliver høj nok?

Michael Ignatieff har beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvad Canada egentlig er, gennem hele sit liv. I sine Massey Lectures om »The Rights Revolution« formulerede han sin egen idé om Canada, og internationalt var han med til at udvikle tanken om »Responsibility to Protect«, der siden blev en del af FN's tænkning om staters ansvar og international indgriben.

Så samtalen handler både om den konkrete canadiske krise og om noget større: Hvad sker der med et land, når dets nærmeste allierede pludselig bliver en trussel? Hvad er national suverænitet værd, hvis det koster velstand at forsvare den? Og hvordan føles det at skulle tage kampen op mod et USA, man samtidig har brugt et helt liv på at holde af?