
← Aktieuniverset5 sept. · 1 h 36 min
#309 - "AGI er her": OpenAI lancerer GPT-6 Astra + Evaxion om AI-designede kræftvacciner, Tesla ruller Cybercab ud uden rat og pedaler, markedet falder på gode nyheder, Broadcom og Dell-regnskaber og meget mere
Ugens store gæst er Andreas Holm Mattsson, medstifter og Chief AI Officer i danske Evaxion: Hvad betyder Moderna og Mercks fase 3-gennembrud mod modermærkekræft, hvordan skræddersyr AI en vaccine til den enkelte patients tumor – så unik, at selv enæggede tvillinger ville få hver sin – og hvorfor virker det bedst på kræftformer med mange mutationer? Evaxions egen EVX-01 mod melanom viser 92% af patienterne fortsat i respons efter to år, og hos 25% er canceren helt væk. Treårsdata kommer på ESMO i oktober, hvor Evaxion også kan blive det første danske selskab nogensinde, der vinder Prix Galien-prisen – biotech-branchens svar på Nobelprisen.
Imens falder markedet på gode nyheder: Jobreporten viste 162.000 nye jobs mod 55.000 ventet, og så røg aktierne ned, fordi en rentestigning i september nu prises højere. Mads' pointe: Økonomien er skiftet fra forbrugsdreven til produktionsdreven, og det har markedet ikke lært at læse endnu. Hans melding er klar – Nvidia til P/E under 20 med 70% vækst er "fuldstændig godnat", og vi står måske i en historisk købsmulighed.
Tesla ruller Cybercab ud i Austin uden rat og pedaler – uden at spørge om lov først – og aktien falder 6%, mens Mads akkumulerer. OpenAI lancerer GPT-6 Astra, og Sam Altman erklærer AGI for ankommet; Chamaths tørre kommentar: AGI har eksisteret et halvt år, bare kun hos modeludviklerne. Dertil Nvidias køb af Hugging Face, SpaceX der nu selv producerer gasturbineblade med raketteknologi, myten om datacentrenes vandforbrug (mandelfarme i Californien bruger 4-7 gange mere end alle USA's datacentre tilsammen) og NASA's nye teleskop, der kom op ni måneder før tid.
Regnskaber: Broadcom vokser 86%, guider 100% vækst to år frem og bygger chips med både Google, OpenAI og Meta – og alligevel står aktien stille. Dell vokser med 58% med indtjening op på 203% frem mod 2030.
Plus Pluto-data – IREN er både mest handlet og mest solgt, Eli Lilly mest købt – og porteføljen er oppe 1,7%, klar til endelig at handle igen, når erhvervskontoen åbner i næste uge.
Denne episode er sponsoreret af AIOSS. Et komplet kosttilskud i pulverform med probiotika, fibre og vitaminer - udviklet til en velfungerende tarm og en sundere hverdag. Brug koden “aktieuniverset" på aioss.dk.
Denne episode er sponsoreret af FlowNordics. Få automatiseret jeres manuelle workflows – fra gentagne opgaver til skræddersyede databaseløsninger med AI. Læs mere på flownordics.com.
Denne episode er sponsoreret af Ansnei. Sikre din virksomhed eller hjem me