
← Aktieuniverset3 days ago · 1 h 20 min
#310 - OpenAI knækker 90 år gammelt matematikproblem, Jacob Coxons dommedags-tweet, Bessents obligationsopkøb, Meta Muse, Boring Company og Oracle-regnskab
En uge hvor frygten styrede overskrifterne. Markederne peger nedad hele vejen rundt, den 10-årige rente ligger omkring 5 procent, olien i 100 dollar, og Mads mener, at tech aldrig har set billigere og mere misforstået ud. Vi taler om, hvorfor frygthistorier får lov at køre, og hvad forretningsmodellen er hos dem, der leverer dine nyheder.
Makro: ECB hæver renten til 2,5 procent, amerikansk kerneinflation kom ind højere end ventet, og markedet priser nu 90 procent sandsynlighed for en renteforhøjelse på Fed-mødet i næste uge. Det store spørgsmål er Scott Bessents obligationsopkøb, som tredobles fra denne uge. Mads forklarer, hvad Treasury gør, hvorfor renten stiger i en produktionsdrevet økonomi, og hvorfor man ikke skal bette imod et land i rivalisering. Dertil geopolitik: Iran, Svalbard-kablerne, optrapning mellem Rusland og Ukraine, og forhandlingerne med Witkoff og Kushner.
Nyhedsrundtur: XPeng starter serieproduktion af humanoide robotter, Nvidia og Figure AI, Samsung Foundry i Texas melder udsolgt på 2 nanometer, Joby flyver taxa i Texas, Apple foldable, The Boring Company henter 3 milliarder dollar til 23 milliarder i værdi, Elon Musk på G20 om AI-vækst og en milliard robotter, EU undersøger Broadcom og VMware, JPMorgan løfter Meta til 820 dollar på Muse-agenten, og Google investerer 15 milliarder dollar i datacentre i Finland.
Ugens tema handler om AI i to lag. Først dommedags-tweetet fra Jacob Coxon, tidligere OpenAI og Anthropic, som fik over 100 millioner visninger på et døgn. Mads folder P(doom), alignment, koncentrationsrisiko og regulatorisk capture ud, og forklarer hvorfor udviklingen ikke kan stoppes. Dernæst OpenAI's bevis på Navier-Stokes-problemet, et af de syv Millennium-problemer, løst af 10.000 agenter på 88 timer. Hvad betyder det for hastigheden i alt, og hvad er en voldgrav værd, når viden bliver gratis? Vi slutter med Pluto-porteføljens nye køb i ON Semiconductor, Nvidia og Celanese, og et Oracle-regnskab med omsætning op 30 procent.
Denne episode er sponsoreret af Finobo. Få et gratis økonomitjek hos specialisterne i låneoptimering ved at bruge linket:
finobo.dk/gratis-oekonomitjek-aktieuniverset/
Prøv den nye omlægningsberegner på Finobo.dk/beregner-omlaegningsberegner/?utm_source=aktieuniverset
Denne episode er sponsoreret af Beyond11. Stærk nytænkende markedsføring til din virksomhed. Læs mere om hvordan Beyond11 hjælper din digital tilstedeværelse med rent faktisk at bryde igennem. Læs mere på Beyond11.com.
Denne episode er sponsoreret af Vipp. Udforsk deres unikke univers af design – fra eksklusive køkkener og møbler til deres særlige guesthouses rundt omkring i verden på Vipp.com. Du kan også blive medejer af en unik bolig på Mallorca gennem Vippresidences.com.
Denne episode er sponsoreret af Pluto.markets. Invester i aktier og ETF'er uden kurtage. Læs mere på pluto.markets, og se vores modelportefølje på pluto.markets/aktieuniverset.
Skriv os en mail på aktieuniverset@gmail.com, hvis du og dit produkt vil være en del af podcastens sponsorfamilie.
Tjek os ud på: